VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE INDLEDNING

Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling
Verdenserklaeringen om Menneskerettighederne. Erklaeringen blev vedtaget med
48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande afstod.

Umiddelbart efter denne historiske begivenhed henstillede generalforsamlingen
til alle medlemslande, at de offentliggjorde erklaeringens fulde tekst. De skulle
desuden "foranstalte, at den bliver omdelt, fremlagt, laest og forklaret i
saerdeleshed i skoler og andre undervisningsinstitutioner, uden hensyn til de
forskellige landes og omraders politiske forhold".

Erklaeringens officielle tekst findes pa FNs seks officielle sprog: arabisk, engelsk,
fransk, kinesisk, russisk og spansk. Endvidere har en lang raekke af FNs
medlemslande fulgt generalforsamlingens opfordring og oversat erklaeringen til
det nationale sprog. Den danske oversaettelse pa de folgende sider er udarbejdet
af udenrigsministeriet.

Ved henvendelse til FNs nordiske informationskontor i K0benhavn kan man
gratis rekvirere eksemplarer af erklaeringen pa henholdsvis FNs officielle sprog,
de 0vrige nordiske sprog samt et begr^nset antal andre sprog.

VERDENSERKL/ERINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

INDLEDNING

Da anerkendelse af den mennesket iboende vaerdighed og af de lige og
ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er
grundlaget for frihed, retfaerdighed og fred i verden,

da tilsidesaettelse af og foragt for menneskerettighederne har fort til barbariske
handlinger, der har oprort menneskehedens samvittighed, og da skabelsen af en
verden, hvor menneskene nyder tale- og trosfrihed og frihed for frygt og n0d, er
blevet forkyndt som folkenes h0jeste mal.

da det er af afgorende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven,

hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gore opr0r mod

tyranni og undertrykkelse,

da det er af afgorende betydning at fremme udviklingen af venskabelige forhold

mellem nationerne,

da De forenede Nationers folk i pagten pany har bekraeftet deres tro pa

fundamentale menneskerettigheder, pa menneskets vaerdighed og vaerd og pa

lige rettigheder for maend og kvinder, og har besluttet at fremme sociale

fremskridt og h0jne levevilkarene under storre frihed,

da medlemsstaterne har forpligtet sig til i samarbejde med De forenede Nationer

at arbejde for fremme af almindelig respekt fur og overholdelse af

menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder,

da en faelles forstaelse af disse rettigheder og friheder er af den storste

betydning for den fulde virkeliggorelse af denne forpligtelse,

proklamerer

PLENARFORSAMLINGEN

derfor nu denne VERDENSERKL/ERING OM MENNESKERETTIGHEDERNE

som et faelles mal for alle folk og alle nationer med det formal, at ethvert

menneske og ethvert samfundsorgan stedse med denne erklaering for 0je skal

straebe efter gennem undervisning og opdragelse at fremme respekt for disse

rettigheder og friheder og gennem fremadskridende nationale og Internationale

foranstaltnlnger at sikre, at de anerkendes og overholdes overalt og effektivt,

bade blandt befolkningerne i medlemsstaterne og blandt befolkningerne i de

omrader, der befinder sig under deres styre.

Artlkel 1.

Alle mennesker er f0dt frie og lige i vaerdighed og rettigheder. De er udstyret med
fornuft og samvittighed, og de b0r handle mod hverandre i en broderskabets and.

Artikel 2.

Enhver har krav pa alle de rettigheder og friheder, som naevnes i denne
erklaering, uden forskelsbehandling af nogen art, f. eks. pa grund af race, farve,
k0n, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social
oprindelse, formueforhold, fodsel eller anden samfundsmaessig stilling.
Der skal heller ikke gores nogen forskel pa grund af det lands eller omrades
jurisdiktionsforhold eller politiske eller Internationale stilling, til hvilket en person
horer, hvadenten dette omrade er uafhaengigt, under formynderskab eller er et
ikke selvstyrende omrade, eller dets suveraenitet pa anden made er begraenset.

Artikel 3.

Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

Artikel 4.

Ingen ma holdes i slaveri eller traeldom ; slaveri og slavehandel under alle former
skal vaere forbudt.

Artikel 5.

Ingen ma underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanaerende
behandling eller straf.

Artikel 6.

Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.

Artikel 7.

Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til
lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling
i strid mod denne erklaering og mod enhver tilskyndelse til en sadan
forskelsbehandling.

Artikel 8.

Enhver har ret til en fyldestgorende oprejsning ved de kompetente nationale
domstole for handlinger, der kraenker de fundamentale rettigheder, som
forfatningen eller loven giver vedkommende.

Artikel 9.

Ingen ma underkastes vilkarlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.

Artikel 10.

Enhver har under fuld ligeberettigelse krav pa en retfaerdig og offentlig
behandling ved en uafhaengig og upartisk domstol, nar der skal traeffes en
afg0relse med hensyn til hans rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en
hvilken som heist mod ham rettet strafferetslig anklage.

Artikel 11.

1 . Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for
uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig
retshandling, hvorunder han har faet alle de garantier, der er forn0dne for
hans forsvar.

2. Ingen ma anses for skyldig i noget strafbart forhold pa grund af nogen
handling eller undladelse, der ikke i henhold til national eller international
ret var strafbar pa det tidspunkt, da den blev begaet. Der skal heller ikke
kunne id0mmes strengere straf end fastsat pa den tid, da det strafbare
forhold blev begaet.

Artikel 12.

Ingen ma vaere genstand for vilkarlig indblanding i private forhold, familie, hjem
eller korrespondance, ej heller for angreb pa aere og omdomme. Enhver har ret
til lovens beskyttelse mod sadan indblanding eller angreb.

Artikel 13.

1 . Enhver har ret til at bevaege sig frit og til frit at vaelge opholdssted indenfor
hver stats graenser.

2. Enhver har ret til at forlade et hvilket som heist land, herunder sig eget, og
til at vende tilbage til sit eget land.

Artikel 14.

1 . Enhver har ret til i andre lande at soge og fa tilstaet asyl mod forf0lgelse.

2. Denne ret ma ikke paberabes ved anklager, der virkelig hidrorer fra ikke-
politiske forbrydelser eller fra handlinger i strid med De forenede Nationers
formal og principper.

Artikel 15.

1 . Enhver har ret til en nationalitet.

2. Ingen ma vilkarligt ber0ves sin nationalitet eller naegtes ret til at skifte
nationalitet.

Artikel 16.

1 . Uden begrasnsninger af racemaessige, nationalltetsm^ssige eller religiose
grunde har maend og kvinder, der har naet myndighedsalderen, ret til at
gifte sig og stifte familie. De har krav pa lige rettigheder med hensyn til
indgaelse af aegteskab, under aegteskabet og ved dettes opl0sning.

2. /Egteskab ska! kun kunne indgas med begge parters frie og fulde
samtykke.

3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har
krav pa samfundets og statens beskyttelse.

Artikel17.

1 . Enhver har ret til at eje ejendom savel alene som i faellig med andre.

2. Ingen ma vilkarligt ber0ves sin ejendom.

Artikel 18.

Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter
frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i faellesskab med
andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem
undervisning, udovelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiose forskrifter.

Artikel 19.

Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at h^vde
sin opfattelse uden indblanding og til at soge, modtage og meddele opiysning og
tanker ved et hvilket som heist meddelelsesmiddel og uanset landegraenser.

Artikel 20.

1 . Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger.

2. Ingen kan tvlnges til at vaere medlem af en forening.

Artikel 21.

1 . Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit
valgte repraesentanter.

2. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land.

3. Folkets vilje skal vaere grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje
skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og

lige valgret og skal ud0ves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende
frie afstemningsmader.

Artikel 22.

Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav pa, at de
0konomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundvaerlige for hans
vaerdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemfores ved nationale
foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver
stats organisation og hjaelpekilder.

Artikel 23.

1 . Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskaeftigelse, til retf^rdige og
gunstige arbejdsvilkar og til beskyttelse mod arbejdsl0shed.

2. Enhver har uden forskel ret til lige l0n for lige arbejde.

3. Enhver, der arbejder, har ret til et retf^rdigt og gunstigt vederlag, der
sikrer ham selv og hans familie en menneskevaerdig tilvaerelse, og om
forn0dent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.

4. Enhver har ret til at danne og indtraede i fagforeninger til beskyttelse af
sine interesser.

Artikel 24.

Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begraensning af arbejdstiden,
og til periodisk ferie med l0n.

Artikel 25.

1 . Enhver har ret til en sadan levefod, som er tilstraekkelig til hans og hans
families sundhed og velvaere, herunder til f0de, klaeder, bolig og
laegehjaelp og de n0dvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfaelde af
arbejdsl0shed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller

andet tab af fortjenstmulighed under omstaendigheder, der ikke er
selvforskyldt.
2. M0dre og born har krav pa saerlig omsorg og hjaelp. Alle born skal,
hvadenten de er f0dt i eller udenfor ^gteskab, have den samnne sociale
beskyttelse.

Artikel 26.

1 . Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal vaere gratis, i det
mindste pa de eiementaere og grundlaeggende trin. Elementaer
undervisning skal vaere obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal
gores almindelig tilg^ngelig for alle, og pa grundlag af evner skal der
vaere lige adgang for alle til hojere undervisning.

2. Undervisningen skal tage sigte pa den menneskelige personligheds fulde
udvikling og pa at styrke respekten for menneskerettigheder og
grundlaeggende friheder. Den skal fremme forstaelse, tolerance og
venskab mellenn alle nationer og racemaessige og religiose grupper, og
den skal fremme De forenede Nationers arbejde til fredens bevarelse.

3. Foraeldre har forsteret til at vaelge den form for undervisning, som deres
born skal have.

Artikel 27.

1 . Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse
og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.

2. Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der
hidrorer fra en hvilken som heist videnskabelig, litteraer eller kunstnerisk
frembringelse, som vedkommende har skabt.

Artikel 28.

Enhver har krav pa en social og international orden, i hvilken de i denne
erklaering naevnte rettigheder og friheder fuldtud kan virkeliggores.

Artikel 29.

1 . Enhver har pligter overfor samfundet, der alene muligg0r personlighedens
trie og fulde udvikling.

2. Under ud0velsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet
de begraensninger, der er fastsat i loven alene med det formal at sikre
skyldig anerkendelse af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder
og med det formal at opfylde de retfaerdige krav, som moralen, den
offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund.

3. Disse rettigheder og friheder ma i intet tilfaelde ud0ves i strid med De
forenede Nationers formal og principper.

Artikel 30.

Intet i denne erklaering ma fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller
enkeltperson hjemmel til at indlade sig pa nogen virksomhed eller foretage nogen
handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og
friheder.